Velkommen til Humlebæk lille Skole

En fri grundskole med vægt på fællesskab og det gode børneliv.

Ring eller skriv for at høre mere om skolen:

ring 4919 1029humlebaek@lilleskoler.dk
humlebæk lille skole — logo mark

Vores skole er karakteriseret ved et lille, trygt skolemiljø

Vi tilstræber, at børnene fra første dag oplever, at der er plads til netop dem, og at de hver især er velkomne og har personlig betydning.

Velkomne, som de børn de er, og velkomne i et lille miljø, hvor de meget hurtigt kan være med til at forme hverdagen.

læs mere om den lille skole

Kreative legefaciliteter

I sommeren 2023 har skolen fået etableret en 240 meter lang forhindringsbane med tilhørende legeområder med høje tårne, rutsjebaner, svævebane og en minilandsby.
Læs mere om vores nye legeplads
humlebæk lille skole — slusebørn i klassenhumlebæk lille skole — OB elever

Udtalelse om Humlebæk lille Skole fra tidligere forælder og børn

Da min ældste datter gik i 9. klasse, kunne hun nogle gange ikke falde i søvn mandag aften, fordi hun sådan glædede sig til at komme i skole næste dag. Jeg har spurgt begge mine døtre, hvorfor de har været så glade for at gå på Humlebæk lille Skole, og her er deres ord:

“Der er sådan et godt fællesskab blandt alle på skolen. Lærerne kender os, respekterer og tager os seriøst. Alt er muligt, og der er meget frihed. Vil man fx. male musiklokalet eller lave en ny ostebane, så får man lov. Lærerne er også gode forbilleder, fordi de hygger sig med hinanden og skaber god stemning.”

“Når døren står åben til lærerværelset, og man føler sig velkommen, så er vi elever også mere søde overfor hinanden. Fællesskabet blandt eleverne bliver godt, fordi man har mange ture og lejrskoler sammen, som giver oplevelser, der skaber venskaber. I overbygningen er det rigtigt godt, at man spiser sammen og har krea-fag på tværs af klasserne.”

Som forælder er det fantastisk at se sine børn blive taget alvorligt, og at de får mulighed for at påvirke deres omverden positivt allerede som børn. Og så er det dejligt, at vi i lige så høj grad bliver inkluderet i skolens fællesskab gennem imponerende arrangementer og berigende skole-hjem-samarbejde.

Louise Klinge
tidligere forælder på Humlebæk lille Skole samt skolekonsulent med ph.d. i læreres relationskompetence

humlebæk lille skole — OB

At være elev på humlebæk lille skole

Se vores elever snakke om hvad fællesskab er, og besøg os på YouTube og Facebook for at lære mere om Humlebæk lille Skole.
Se alle vores videoer på youtube
Følg os på Facebook
chevron-down