Gennem alle årene har vores skole stået på et fundament, som er andet og mere end blot den lille skole. Med det fundament mener vi det værdigrundlag og menneskesyn, som hele tiden er med, når vi driver skole. Vi skriver her at drive skole frem for at undervise. Det skyldes, at vi mener, at undervisningen er et element i hele skolens virke.
Undervisning er uomgængelig, men skolegangen er for børn i dag meget mere end timer og fag. At være elev på Humlebæk Lille Skole skulle gerne favne bredere. At vælge at være elev, forældre, ansat eller lærer på Humlebæk Lille Skole er også en indmelding i et skolefællesskab med muligheder, rettigheder, krav og ansvar.
Humlebæk lille Skole er en skole, som prioriterer fællesskabet højt. At vores mål er at give alle vores elever de bedste rammer for at lære. Vi arbejder på at give eleverne forudsætningerne til at kunne danne sig sammen med andre.
Lille eller stor. Leder, pedel eller børnehaveklasseelev – uanset hvad man er – er man lige meget værd! Derfor taler vi altid i øjenhøjde med hinanden. Dette er helt fundamentalt for os på Humlebæk Lille Skole. Hvert enkelt menneske er unikt og skal have de bedste rammer for at udvikle sin egenart.
Men vi er os bevidste om, at vi ikke er jævnbyrdige. I timerne er der forskel på, om man er elev eller lærer, om man er voksen eller barn. Her er det lærerens ansvar – lærerne lægger rammerne for, hvordan undervisningen skal og kan udfolde sig. Der er også forskel på, om man er pedel eller musiklærer. Men også om man er 6, 10 eller 15 år. Forskellige evner og interesser sætter os hver især i stand til at håndtere og skulle noget. Vi anvender mangfoldigheden til sammen at nå en smule længere.
Det betyder: at vi arbejder på mange niveauer på en og samme tid. Da vi er en lille skole, kender vi hinandens styrker – derved er det også muligt at skabe sammenhænge, hvor elever på mange faglige niveauer kan udfolde sig. Samtidig fungerer vores dagligdag på en måde, så vi alle deltager i aktiviteter, som er af praktisk / social karakter (fællesspisning, rengøring, skraldopsamling m.m.).
Der er mange deltagere i hverdagen på Humlebæk Lille Skole. Først og fremmest er der eleverne. Så har vi i en ikke-prioriteret rækkefølge: forældrene, lærerne, pedellen, forretningsføreren, skolelederen, bestyrelsen og Klubbens personale.
På Humlebæk Lille Skole kan man ikke sige min arbejdsfunktion er det eller det. Straks vil man skulle supplere med elementer som rengøringshjælper, lejrskoledeltager, projektdeltager, penselfører, lyskone eller kagemand.
Selvfølgelig har de ansatte områder, de primært varetager og er ansvarshavende for. På den vis er Humlebæk Lille Skole en skole med et helt almindeligt system. Vi har en pedel, som får skolens fysiske rammer til at fungere. Vi har en skoleleder, som arbejder tæt sammen med forretningsføreren om driften, og som skal sikre en optimal udnyttelse af skolens ressourcer i dagligdagen. Desuden arbejder skolelederen på to niveauer: det daglige og det langsigtede.
I det daglige har skolelederen et aktivt og ansvarligt lærerkollegium, som har tradition for en høj grad af medbestemmelse. På de mere langsigtede, men også i de mindre sager indgår bestyrelsen (som er forældrevalgt) som sparringspartner for skolelederen og lærerne i øvrigt.
Det betyder: at hos os er man langt mere end sin rolle og funktion. Alle disse forskellige mennesker må hele tiden arbejde sammen. På kryds og tværs. Vi prioriterer samarbejdet og medbestemmelsen meget højt. Men samarbejdets kunst kan være svær. Det tager tid og ser ikke altid ud af så meget. Men det er en læringsproces, som vi vægter højt i hele skolen.
Alle børn og unge har meget at lære. Vi mener, at man bedst lærer, hvis man selv tør tro på egne evner. Det er de små sejre, der er med til at give en troen på, at man kan, og viljen til at ville endnu mere.
Det betyder: at vi opfatter det som en af skolens største opgaver at skikke vores elever til at turde kunne og turde ville.
Der er altid meget, man ikke kan. Men der er også meget, man kan. Vi arbejder ud fra at se den enkeltes ressourcer frem for mangler. Vi forsøger i de små daglige sammenhænge at give plads til vores forskelligheder.
Vi ønsker ikke at ensrette og presse vores elever ind i mønstre eller forestillinger om det rigtige, det sande, det smukke osv., men ønsker at de lærer at opøve deres dømmekraft til at skelne skidt fra kanel, til selv at turde tage stilling – også selv om de går imod strømmen.
Derfor er det vigtigt, at eleverne også får mulighed for – med lærerens støtte og vejledning – at fordybe sig i selvvalgte interesseområder.
Skolen har ikke en slagside. Den vægter ikke specielt de kreative eller de mere boglige sider af livet. Snarere søger den at styrke såvel de sanselige som de intellektuelle kvalifikationer og kvaliteter i alle fag. Både de praktisk-musiske og faglige evner skal dyrkes.
Vores elever skal efterhånden kunne mestre de forskellige kulturteknikker: læse, tale, skrive, regne, male, musicere, sy, høvle m.m. De skal lære de forskellige sprog og udtryksformer: dansk, engelsk, matematik, musik, billeder, drama osv. Begrebet faglighed dækker hos os meget mere end de traditionelle boglige fag.
Det betyder: at vi egentlig gerne ville ophæve det klassiske skel mellem boglige og kreative fag. Men i den fase Humlebæk Lille Skole stadig er i, har vi for at sikre, at vi kommer hele vejen rundt, synliggjort, hvordan vores undervisning forløber.
Vi bygger på tre søjler indeholdende forskellige former for faglighed.
I hver af disse søjler er der en progression i de krav, lærerne stiller til eleverne og i de muligheder og det ansvar, der gives til dem op igennem afdelingerne.
De forskellige former for faglighed vægtes i dagligdagen højt. Vi er opmærksomme på, at det kan betyde en forringelse af det boglige niveau i perioder af skoleforløbet. For når vi kræver af vores elever, at de skal favne bredt, så er læringsprocesserne længere. Men det er vores erfaring, at eleverne efterhånden evner at benytte de erhvervede kulturteknikker og udtryksformer og foretager vidensspring, som resulterer i, at de i hvert fald når de færdigheder, der kræves ved skoleafslutningen. Udover de ude fra stillede krav om boglige færdigheder mener vi, at vores elever er skikkede til livet i øvrigt.
Det betyder: at projektarbejdsformen år for år bliver mere og mere omfattende og krævende. Projektarbejdet åbner for muligheden af, at eleverne fordyber sig i emner og områder, som kræver afgrænsninger og valg. Ligeledes at forskellige kulturteknikker og udtryksformer kan benyttes alt efter emne. Der kan være en vekselvirkning mellem diskussioner i klassen og mere individuelle opgaver.
Projektarbejdsformen kræver, at eleverne tilegner sig en stor grad af selvstændighed, handlekraft og kritisk stillingtagen. I de første år lærer eleverne emnearbejdet, som så efterhånden bliver til regulært projektarbejde, der i højere grad motiverer eleverne til at interessere sig for og inddrage det omgivende samfund i arbejdet.
Det er en temmelig krævende affære at være barn og ung i dag. Der er så mange muligheder og så mange spørgsmål, man skal tage stilling til. Kravene vokser, og der er meget at vælge imellem. Verden presser sig på, ikke mindst den nye teknologi og de globale problemer.
Børnene og de unge bliver bombarderet med viden og skal opbygge en relevant vidensramme, som bl.a. er med til at gøre dem i stand til at vælge til og fra. Derfor er det vigtigt, at vores børn og unge forholder sig til udviklingen og forandringerne og får muligheder for at være på højde med dem. Evnen til at kunne sortere bliver en af de vigtigste evner, vores børn skal udvikle for at blive i stand til at indgå i de mange komplekse sammenhænge, de fremover vil møde.
Det betyder: At vi i vores skole hele tiden skal have øje for forandringerne. Men det betyder ikke, at vi straks hopper på nye trends. Vi vil gerne skynde os langsomt! Se, hvilke kvaliteter der ligger i det nye, inden vi kaster os over det. Det være sig nye metoder for læseindlæring, det enorme marked af skole-computer-programmer osv.
Vores elever skal lære at forholde sig kritisk over for omverdenen. De skal lære ikke at overtage andres meninger, men derimod blive bedre til at respektere og give overbevisende argumenter. Vi søger, i dagligdagen og gennem tværfagligt projektarbejde, at opøve elevernes evne til kritisk at analysere og vurdere samfundsaktuelle problemstillinger.
I dagens samfund påskønnes – ja hyldes individualismen. Man skal selv være dygtig. Man er på. Man skal ville en masse med sit liv. Vores skole hylder ikke individualismen som ideologi, men vi vil gerne styrke den enkeltes individualitet.
Det er vores overbevisning, at den enkelte bliver bedre sammen med de andre. Det sociale fællesskab er medskaber af os alle og gør os til mere, end vi er alene, ikke mindst når vi anerkendes. Børnene har grundlæggende ret til at være med til at bestemme, det gør dem ansvarlige overfor egen udvikling og adfærd. De har ret og skal tilskyndes til at udvikle sig til selvstændige personer, men aldrig glemme at udvise respekt i det fælles rum.
I vores lille skolemiljø og i endnu højere grad uden for Humlebæk Lille Skole – i det store moderne samfund – møder man mange andre mennesker. Nogle der ligner en selv, men også andre, der er anderledes og ser meget anderledes ud. Det kræver tolerance og åbenhed.
Vores elever skal kunne se og forstå menneskers forskellighed og lære at værdsætte den. Men meningerne er mange, ideerne og mulighederne ligeledes. Der skal tages beslutning om stort og småt. Vores børn skal evne at forhandle, de skal kunne mestre den svære kunst at samarbejde- og løse konflikter.
Derfor arbejder vi i mange forskellige kombinationer. På tværs af klasser og aldre. Når man bryder “den lille klasse” op skal vores elever kunne orientere sig på ny. De skal indgå i nye samarbejdsrelationer, de skal forhandle og argumentere på nye måder – både med nogle der er ældre og yngre end de selv.
På Humlebæk Lille Skole tilstræber vi en sammenhængende hverdag med stor grad af indflydelse for alle. Vi ønsker, at vores elever lærer at være aktive samfundsborgere, hvilket medfører en forpligtelse, men også masser af muligheder. Men at kunne se alle disse muligheder kan i dag være svært, hvis man ikke lærer at turde det. Og ikke mindst lærer at ville det.
Vi ønsker, at eleverne tager ansvar og stiller krav om indflydelse i stort og småt. Vores elever skal ville tage stilling og engagere sig i verden og livet i øvrigt. Både i det nære, men også i mere vidtrækkende sammenhænge. En tilgang, som de gerne skal have med sig videre ud i den store verden.
