Drama som fag er et forholdsvis ungt fagområde, der opstod i begyndelsen af det 20. århundrede, som har rødder i såvel teaterkunst som i barnets leg. Termen drama er afledt af det græske ord ”dromena”, som betyder en (betydningsfuld) religiøs handling af mimisk karakter.

På Humlebæk lille Skole indgår drama i undervisningen gennem hele skoleforløbet. I Slusen er drama selvstændig skemalagt fra 3. Klasse, men drama indgår i såvel rytmik, dansk samt emne- og projektforløb i alle sluseklasserne. Hvert år laver børnehaveklassen og 1. klasse deres egen teaterforestilling, og i løbet af foråret er der tradition for, at eleverne i 2. og 3. i forbindelse med et projektforløb skaber og opsætter deres egen teaterforestilling.

Fra 3. – 6. klasse undervises der to timer ugentligt i drama. Det er en fast tradition på lilleskolen, at 6. klasse, som den ældste klasse i Midten, opfører julestykket ved den årlige julefest.

Fra 7. – 9. Klasse er drama et valgfag med én til to ugentlige dobbeltlektioner. Endvidere arbejdes der intenst med en større dramaproduktion, som vises på Lilleskolernes Musik- og Teaterfestival.

Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.

Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder.

Der fokuseres på aktiviteter der fremmer:

• Koncentration og opmærksomhed
• Kropsbevidsthed og kropsbeherskelse
• Sanseindtryk
• Forestillings- og samarbejdsevner
• Kroppen som udtryksmiddel
• Improvisation

Der er mange gode grunde til at arbejde med drama på lilleskolen:

• Drama er en kvalitet i sig selv og et vigtigt værktøj i mange andre sammenhænge.
• Drama er handling. I drama er man aktiv og deltagende.
• Drama er et fællesfag. Her er det ikke muligt at være sig selv nok. Tværtimod oplever den enkelte, hvad det vil sige at være en nødvendig og vigtig del af et fællesskab.
• Drama kalder på de kreative kræfter.
• I drama etableres et fysisk og psykisk frirum, hvor krop og sjæl opnår nye erkendelser og erfaringer.
• Drama er med til at udvikle identitet og skabe selvværd.
• Lilleskolen uddanner ikke lever til teaterskolen, men vi undlader ikke at stille den største udfordring til eleverne koncentration, samarbejdsevner, energi, fantasi og talent.

Formålet med drama i Slusen er, at sluseleverne gennem undervisning, der tager udgangspunkt i leg, arbejder fysisk aktivt med deres krop, blandt andet for at fremme børnenes erfaringer med at improvisere med egne kropsindtryk- og udtryk.

Sluseeleverne arbejder med alsidige kropsoplevelser i forhold til bevægelse såvel i forbindelse med rytmikaktiviteter, boldspil og fangelege, som i forhold til dramalege, musik, bevægelse og udtryk.

Som det fremgår ovenfor opføres der to gange årligt en større teaterproduktion i Slusen. Her er sluseleverne i høj grad med til at sætte deres præg på hele forløbet; de er selv med til at skabe deres roller, skrive deres replikker og arbejde kreativt med scenografi og fremstilling af rekvisitter.

Dramaøvelser og leg vægtes lige så højt som selve forestillingen i sidste ende.

Formålet med drama i Midten er, at eleverne, udover det mere fysisk betonede udtryk, også lærer at anvende drama som ”psykisk” udtryksmiddel. – I midten af skoleforløbet dukker mange ”eksistentielle” spørgsmål op på en ny måde. Forholdet til kammerater og voksne, ansvar, identitet, skole og fritid mm.

Arbejdet med drama giver eleverne mulighed for at bearbejde følelser og oplevelser verbalt og nonverbalt og gradvist etablere sammenhænge imellem følelser, intellekt og adfærd.

Samtidig er drama en oplagt pædagogisk mulighed for at hjælpe og påvirke eleverne i forbindelse med deres samvær og konflikter på kort og lang sigt.

Formålet med drama i Overbygningen er at eleverne fortsat udvikler deres lyst til og færdigheder i at bruge drama som udtryksmiddel og kommunikationsform.

At udforske og udvikle grænserne for sin egen karakter og erfaring er vigtig hele livet. Som teenager, når barndommens gode lege ikke længere er så attraktive, er det befriende og udviklende at opholde sig i dramaets rum, hvor berøring, vildskab og ”skaberi” er tilladt og kan bruges til at blive klogere på livet og sig selv.

At turde og kunne blive ved at lege er vigtig bagage på livets vej.

Musik er et fag, der vægtes højt på Humlebæk lille Skole.

Der, hvor musikundervisning udskiller sig mest fra folkeskolen, er ved musikundervisningens form i 7.-9. klasse, hvor eleverne kan vælge musik som valgfag. Her vil der i fire lektioner om ugen være fokus på sammenspil, i et forum hvor eleverne har mulighed for at styrke de kompetencer, de har opnået gennem de første syv år i faget musik.

Derudover er der igennem alle skoleårene fællessang for hele skolen en gang om ugen, hvor der vil være fokus en styrkelse af fællesskabet gennem enstemmig sang. Repertoiret vil typisk hentes fra den danske sangskat.

Undervisningen i børnehaveklassen tager udgangspunkt i børnesang, sangleg, dans og andre bevægelsesaktiviteter. Der lægges fokus på at eleverne skal tilnærme sig en grundlæggende pulsfornemmelse.

Musikudøvelse
Undervisningen tager udgangspunkt i børns umiddelbare lyst til at bruge krop og stemme.

Lege og legelignende aktiviteter, der udvikler elevernes pulsfornemmelse, opmærksomhed og samarbejde, indgår som et væsentligt element i undervisningen især i første del af forløbet. Elevernes pulsfornemmelse opbygges ved instrumentledsagelse til de vokale aktiviteter samt gennem rytmelege, sanglege og danse.

Med henblik på at styrke elevernes bevidsthed om egen stemme og sikkerhed i intonation foregår fællessangen fortrinsvis uakkompagneret eller med diskret akkompagnement. Sangene synges i et passende lyst stemmeleje afpasset efter deres karakter, og eleverne opfordres jævnligt til at synge små solistiske passager. Det er vigtigt for elevernes stemmebevidsthed, at de udfolder sig kreativt, legende og eksperimenterende med stemmens mangfoldige udtryksmuligheder.
 
Musikalsk skaben
Undervisningen tager udgangspunkt i børns nysgerrighed og åbenhed over for lyd og lydforløb. Det er vigtigt, at det skabende arbejde foregår inden for tydelige rammer. Eleverne eksperimenterer med forskellige klangkilder og deres lydkvaliteter. Senere i forløbet udvælger og sammensætter eleverne lyde til lydillustrationer og klangkulisser. Der arbejdes både med klangflader og pulsfaste lydforløb.

For at bevidstgøre eleverne om forskellige form-, klang- og udtryksmæssige kvaliteter vænnes de til at tale om resultaterne af de skabende processer, og der arbejdes gradvist med at fastholde dele af elevernes improvisationer som begyndende komposition.
 
Musikforståelse
Undervisningen tager udgangspunkt i børns lyst til at forholde sig aktivt handlende til musik. For at eleverne kan overskue musikkens forløb og bevare opmærksomheden, bør de musikeksempler, der præsenteres, som hovedregel være korte og indeholde tydelige strukturtræk. Undervisningen i musikforståelse bygger overvejende på aktiviteter som lyttelege, gættelege og imitationslege.

Når eleverne udtrykker musikoplevelse i ord, billeder og bevægelse, vil de ofte være styret af deres associationer frem for opmærksomhed på musikkens strukturelle egenskaber. Der tales om sammenhængen mellem de forskellige tolkningsudtryk og forhold i musikken.

De grundlæggende musikalske elementer gøres konkrete for eleverne gennem lege og i forbindelse med musikudøvelse.

Gennem visualisering af forskellige lydforløb udvikler eleverne forståelse for, at musikalske forløb kan skrives ned på forskellig måde.

Musikudøvelse
Arbejdet med musikudøvelse skal ud over det teknisk-musikalske også skærpe elevernes bevidsthed om den enkeltes betydning for det musikalske fællesskab, herunder vigtigheden af, at forskellige roller varetages på lige fod.

I sangrepertoiret indgår væsentlige sange fra den kulturelle tradition, også selvom sangteksterne ikke umiddelbart er let forståelige for eleverne.

Eleverne bevidstgøres efterhånden om, at sange alt efter deres karakter fordrer forskellig stemmekvalitet, udtryk og sangstil. Der arbejdes med at udvide stemmens ambitus (toneomfang) og at bruge kroppen hensigtsmæssigt til støtte for sangstemmen. De rytmisk prægede sange forstærkes i stigende omfang med mikrofon.

I arbejdet med at styrke intonation og stemmekvalitet synger eleverne i mindre grupper. Det sker typisk i forbindelse med sammenspil og den almindelige fællessang, hvor nogle vers kan udpeges som gruppevers.

Desuden arbejdes der i stigende grad med enkle flerstemmige sange.

Eleverne spiller sammen i såvel større som mindre grupper, og de får erfaring med spil på forskellige instrumenter. Den enkelte skal dog også have lov til at blive mere fortrolig med et enkelt instrument, bl.a. i forhold til melodispil og noder.

Musikundervisningen vil også indeholde fællesdanse at forskellig karakter, som er med til at stimulere elevernes musikoplevelse, musikalitet, fællesskab og samarbejde.
 
Musikalsk skaben
Musikinstrumenter indgår i stigende omfang i det skabende musikalske arbejde.
Den skabende proces sker fortsat inden for tydelige rammer for form, klang og udtryk. Disse rammer er eleverne i nogen udstrækning med til at fastlægge.

I forbindelse med melodisk komposition arbejder eleverne enkeltvis eller i mindre grupper, så hver enkelt kan præge arbejdet. Sangstemmen vil for mange elever være det sikreste kompositionsredskab.

Improvisation knyttes til musikudøvelsen, fx i form af mellemspil eller improvisationsvers.
 
Musikforståelse
De musikeksempler, der præsenteres for eleverne, har klare strukturelle særpræg. Præsentationen sker hovedsageligt gennem elektroniske medier, men indimellem også som levende musik.

Almindelig musikalsk fagterminologi indføres og anvendes efterhånden i alle sammenhænge i musikundervisningen.

I forbindelse med musikudøvelse får eleverne kendskab til skolens musikinstrumenter, mens kendskab til et bredere udvalg af instrumenter knyttes til musik, der præsenteres indspillet, ved gæstelærer eller ved skolekoncerter.

Musikudøvelse
I sangrepertoiret medtages fortsat væsentlige sange fra den kulturelle tradition.
I stigende grad afprøver eleverne de forskellige sang- og klangidealer, som er egnede til at fremme det musikalske udtryk. I det hele taget bliver elevernes bevidsthed om kvaliteten i det musikalske udtryk prioriteret højt.

Eleverne spiller fortsat sammen i større og mindre grupper, hvor principielt alle instrumenter kan inddrages. Blandt andet opmuntres eleverne til indimellem at medbringe instrumenter, der dyrkes i fritiden. I forbindelse med sammenspil og korsang opfordres eleverne til at påtage sig solistopgaver.

Akkordspil på instrumenter som fx guitar og tangentinstrumenter indgår i øget omfang.

Eleverne arbejder i stigende grad med notation i form af noder for at kunne deltage så selvstændigt som muligt i musikudøvelsen.

Det musikalske stof, der synges og spilles, repræsenterer en bred vifte af genrer og stilarter.
 
Musikalsk skaben
De skabende aktiviteter med improvisation, komposition og arrangement er fortsat integreret i musikudøvelsen. Eleverne evaluerer løbende hinandens musikalsk skabende arbejde gennem diskussioner, kommentarer og forslag.
 
Musikforståelse
Eksemplerne til musiklytning består af længere musikstykker og repræsenterer varierede genrer og stilarter.

Musiklytningen ledsages af opgaver, der kan være af analytisk karakter, men også udfordre til tolkning i andre udtryksformer. De valgte udtryksformer begrundes og evalueres.

Undervisning i elementær musiklære er fortsat tæt knyttet til musikudøvelse.

Musikalsk notation inddrages i stigende omfang i form af traditionel nodeskrift. Eleverne øger deres instrumentkendskab i forbindelse med musikudøvelse og i nogen grad musiklytning. I dette forløb lægges der især vægt på, hvordan de forskellige instrumenter bidrager til den musikalske helhed.

Eleverne øger deres musikhistoriske indsigt gennem projektlignende forløb, der sætter fokus på udvalgte musikhistoriske perioder.

Den vesterlandske musikkultur sættes i relief ved, at eleverne får kendskab til andre kulturers musik i arbejdet med musikudøvelse.

Med udgangspunkt i forskellige former for musik, herunder den musik, eleverne selv udøver og lytter til, drøftes, hvordan musikken kan bruges til at skabe en følelsesmæssig fællesnævner, og at en del musik primært er skabt, fordi noget måtte udtrykkes, mens anden musik først og fremmest har et kommercielt formål.

I 7.-9. klasse har eleverne større valgfrihed i forhold til undervisningens indhold. Men der vil som regel være mest fokus på musikudøvelse.

Der fokuseres på sammenspil og korsang med henblik på en koncert ved den årlige deltagelse ved Lilleskolerne musik- og teaterfestival.

Sangteknik og samtale om de valgte værker der arbejdes med, vil ligeledes være en betydningsfuld del af undervisningen.

På Humlebæk lille Skole undervises der i rytmik og idræt gennem hele skoleforløbet. I Slusen kalder vi det for rytmik, og børnene har to ugentlige timer, hvor der er rig mulighed for at bevæge sig, opleve, sanse, fantasere og føle spænding.

I Midten undervises der to timer ugentligt i idræt. I Midten præsenteres eleverne for en række forskellige idrætsaktiviteter. De skal først og fremmest bruge deres krop i fysisk aktivitet i samvær med andre; de skal bevæge sig og have det sjovt samt opøve færdigheder indenfor de forskellige idrætsaktiviteter, som vi arbejder med i årets løb.

I overbygningen er idræt organiseret som et ugentligt to timers valgfag, som kan vælges i hver af de tre valgfagsperioder i løbet af skoleåret.

Den obligatoriske undervisning er nu gennemløbet, og formålet er at fastholde og understøtte elevernes interesser og videreudvikle deres fysiske evner og kropslige bevidsthed.

Formålet med undervisningen i rytmik og idræt er, at eleverne gennem alsidige fysiske og idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.

Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at bevæge sig og udøve idræt, individuelt og i samspil med andre.

Eleverne skal udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og den omverden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Rytmik- og idrætsundervisningen bygger på en mangfoldighed af bevægelsesaktiviteter, der fremmer:

• kropsbevidsthed og kropsbeherskelse
• forestillings- og samarbejdsevner
• det legende
• det eksperimenterende
• det udtryksmæssige
• det sundhedsmæssige
• det konkurrenceprægede

På Humlebæk lille skole er undervisningen i rytmik og idræt kendetegnet ved lyst, glæde, fascination, spænding, udfordring, respekt, fællesskab, tillid og engagement.

Undervisningen i rytmik og idræt tager udgangspunkt i elevernes fysiske aktivitet. Højt aktivitetsniveau vægtes højt, selvfølgelig afhængigt af aktivitetens karakter.

Eleverne skal have mulighed for at føle pulsen, opleve kampen, fornemme rytmen, tilegne sig færdigheder, øge kropsbevidstheden, mærke den indre puls, opnå indsigt og fordybelse og reflektere over, hvad der sker, når de bruger sig selv individuelt og i samspil med andre.

Formålet med rytmik i Slusen er, at eleverne skal opleve lyst og glæde ved at bevæge sig. De skal have det sjovt og opleve at de ”rykker grænser”.

Rytmikundervisningen tager udgangspunkt i leg, bevægelse til musik, boldspil og ”smagsprøver” på/ introduktion til en lang række forskellige idrætsaktiviteter. I rytmiktimerne vil eleverne blive præsenteret for forskellige former for fysisk aktivitet, der udvikler deres rytmefornemmelse, koordination, balance, kropsbevidsthed og bevægelsesglæde.

Rytmiktimerne vil være tilrettelagt som små progressive forløb med udgangspunkt i lege eller legelignende aktiviteter, altid med en fælles start og afslutning. Eleverne vil i rytmiktimerne arbejde både enkeltvis, parvis, i mindre grupper og på hold, på den måde udfordres eleverne også socialt. De vil ligeledes blive stillet over for både åbne og lukkede opgaveformuleringer, hvor det handler om at tænke med kroppen i centrum.

Det er vigtigt at være opmærksom på ”slusebarnets” bevægelsesudvikling, derfor bør læreren være opmærksom på den enkelte elevs kropslige udfoldelse, og fokusere på både fin- og grovmotoriske aktiviteter.

Formålet med idrætsundervisningen i Midten er, at eleverne opbygger færdigheder inden for en række forskellige idrætsaktiviteter. De skal først og fremmest bruge deres krop i fysisk aktivitet i samvær med andre; de skal bevæge sig og have det sjovt samt opøve færdigheder indenfor de forskellige idrætsaktiviteter, som vi arbejder med i årets løb.

Idrætstimerne vil være tilrettelagt som små progressive forløb med udgangspunkt de aktiviteter, som den enkelte lærer udvælger til sin årsplan.

I idrætstimerne arbejdes der både enkeltvis, parvis, i mindre grupper og på hold, på den måde udfordres eleverne også socialt. Piger og drenge blandes men undervises også opdelt. Eleverne vil ligeledes blive stillet over for både åbne og lukkede opgaveformuleringer, hvor det handler om at tænke med både kroppen og hovedet.

Det primære formål med idrætstimerne er at fremme eleverne bevægelsesglæde, så de deltager aktivt med en positiv indstilling og derved udvikler sig alment og kropsligt. På sigt skulle dette gerne bidrage til at eleverne opmuntres til fortsat fysisk aktivitet.

Formålet med idræt i Overbygningen er at eleverne bygger videre på det fundament af idrætslige færdigheder, de har tilegnet sig i løbet af Midten.

I Overbygningen stilles i højere grad præcise krav til udførelse og afvikling af de forskellige aktiviteter. Det betyder, at den færdige øvelse og det færdige spil træder tydeligt frem. Der vil dog stadig være tydelige elementer af træning og øvelse hen imod den færdige disciplin eller det færdige spil.

Opvarmning, grundtræningselementer med strækøvelser vægtes højt i de fleste idrætstimer.  Hver valgfagsperiode består af 10-12 dobbelttimer, som eleverne planlægger sammen med idrætslæreren, således at der bliver sammensat et alsidigt undervisningsforløb. På den måde får eleverne medindflydelse på timernes indhold, hvilket skaber motivation og fremmer bevægelsesglæden, hos de store elever.

Her sidst i skoleforløbet gælder det i særdeleshed om at inspirere elever, så de fortsat er nysgerrige overfor de muligheder, idrættens verdens gemmer på.