På Humlebæk lille Skole uddanner vi vores elever til livs- og handleduelige voksne, så de kan være kvalificerede deltagere i et demokrati. Det betyder også at vi i vores kultur anvender bestemte typer af evaluering, der lægger vægt på bestemte aspekter af virkeligheden.

Grundlæggende arbejder vi ud fra følgende definition på evaluering, hvor vi anskuer det som en systematisk, retrospektiv bedømmelse af udfald, slutpræstationer eller forvaltning i skolen, til brug i fremtidige beslutningssituationer.

Det handler om refleksion på et velfunderet grundlag over tidligere handlinger, mål og resultater - med det formål at gøre det bedre i fremtiden.

Evaluering kan overordnet set anvendes på to måder: som summativ eller formativ evaluering.

Den summative evaluering har et kontrol aspekt. Her er der fokus på produktet med tilbagemelding til eksterne parter.

Den formative evaluering har et udviklings- og læringsaspekt. Her er der mere fokus på processen og tilbagemeldingen går til de implicerede parter.

Vi ønsker en evalueringskultur som ikke blot lægger vægt på at gennemføre enkeltstående prøver, tests og evalueringer, men som også har fokus på det reflekterende og perspektiverende. For at kunne gøre det er det afgørende at der skabes en åben og tryg kultur med rum til kritisk dialog.

Opbygningen af en evalueringskultur kræver at vi i skolens teams til stadighed arbejder med en organisering som understøtter vilkårene for en udviklende evalueringskultur.

Opbygningen af en tidssvarende evalueringskultur med fokus på skriftlighed, systematik, dialog og refleksion er vigtig nøgleord i en læringsorienteret udvikling.

Der evalueres løbende på en række områder i skolen og hvert af disse områder beskrives i de følgende afsnit. Alle evalueringsresultater deles kun mellem de implicerede parter og vil ikke være offentlige tilgængelige.

I indskolingen er det den mundtlige evaluering og refleksion efter undervisningsforløb mellem lærerne, mellem lærerne og eleverne som er den dominerende form for evaluering. Her evalueres både det faglige, sociale og personlige i forhold til det enkelte barn.

Desuden lægges der vægt på det sociale og personlige i forhold til elevernes frikvarterer og interaktionen og trivslen mellem eleverne. Der sættes løbende nye mål for klassens trivsel, og fokuspunkter for det videre arbejde opstilles.

I 0.klasse foretages en kontrolleret tegne- og iagttagelsestest, hvor eleverne testes i opmærksomhed, koncentration, former og begreber.

I 1. og 2.klasse foretages der standardiserede læseprøver som præsenteres for forældrene til skole/hjem samtalen.

Desuden foretages der diverse tests i både dansk og matematik til brug for de faglige mål i undervisningen og til brug for skole/hjem samtaler. Testene er både summative og formative og følges altid op af en mundtlig dialog med eleven og forældrene.

I forhold til klassens trivsel arbejdes der med inspiration og spørgsmål fra bl.a klassetrivsel.dk, der anvendes som et evalueringsredskab på det sociale område i indskolingen, og evalueres til skole/hjem samtalen. De betragtes som et ”her og nu”-billede af barnets trivsel i forhold til det sociale liv, men også som en pejling i forhold til den generelle trivsel.

Der er stor systematik i evalueringsprocedurerne omkring børn med særlige vanskeligheder. Her udarbejdes handlingsplaner med fokus punkter og mål, og de følges tæt op af lærerne omkring barnet og forældrene. Der evalueres løbende og der er tæt kommunikation mellem forældrene og skolen.

De ansatte i fritidsordningen evaluerer dagligt børnenes trivsel med hinanden og med forældrene når de afleveres eller hentes. Desuden videndeles der med lærerne omkring de enkelte børn, således at barnets trivsel i skole og fritidsordningen betragtes som en helhed.

I fritidsordningen afholdes der jævnligt børnemøder hvor eleverne inddrages i planlægning og evaluering af de aktiviteter der skal og har fundet sted i fritidsordningen.

Der tages standardiserede læse/staveprøver i klasserne hvert år op og de danner baggrund for en samtale om elevens læseniveau. De læseprøver, der tages, afdækker læsehastighed, forståelse og resultaterne anvendes i det videre arbejde med elevens læsning.

Der tages en test i matematik årligt og efter behov. Testene er diagnosticerende og fremadrettede og giver lærerne et overblik over hvor sikkert de forskellige fagområder er indlært.

Ved skole/hjemsamtalen anvendes den mundtlige og skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, hvor eleverne har svaret på en række spørgsmål.

Der evalueres ligeledes på det faglige niveau, den personlige og sociale udvikling og trivsel med udgangspunkt i skolens mål og værdigrundlag.

Fra 5.klasse deltager eleverne i skole/hjemsamtalen.

Hovedreglen er den, at for at evaluere et fagligt forløb/aktivitet, må der være en fælles forståelse mellem elever og lærere af hvad målet med det evaluerede forløb/aktivitet var.

Med hensyn til formen veksler vi mellem forskellige evalueringsformer:

1. Evalueringen foregår som en fælles klassedebat med nøgleord på tavlen.
2. Evalueringen foregår som et gruppearbejde.
3. En blanding af to af de ovenstående punkter – alt efter aktivitet / temperament.

Det er lærerens valg hvilken evalueringsform der bruges som afslutning af de enkelte forløb. Det er lærerens ansvar at samle op på det evaluerede og lade det indgå i kommende undervisningsforløb.

Ved skole/hjemsamtalen anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering.

Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som eleverne modtager inden samtalen, og som danner udgangspunktet for den videre samtale, hvor der evalueres på det faglige, personlige og sociale med udgangspunkt i målene for overbygningen.

I overbygningen giver vi karakterer ud fra følgende principper:

Som hovedregel mener vi, at karakterer kun er én måde at evaluere elevernes udbytte af undervisningen på, og de giver således et meget begrænset billede af elevernes standpunkt. De kan ikke stå uden kommentarer / udtalelser om, hvad eleven har gjort godt og hvad eleven kan forbedre.

Karaktererne gives altid i forbindelse med en uddybende kommentar fra lærerens side og i dialog med eleven.

Karaktererne fra de afsluttende prøver lægges ud på skolens hjemmeside.

Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelsen evalueres løbende efter behov via en række formelle og uformelle samtaler. Det er vores opfattelse at der er en høj grad af åbenhed og at det opleves som ukompliceret at få en samtale med sin leder. De mere formelle evalueringer foregår ved medarbejderudviklingssamtaler.

Formålet er en fælles refleksion og samtale hvor den ansattes faglige, personlige og sociale situation på Humlebæk lille Skole evalueres. Det undersøges om den ansatte har ressourcer der ikke nyttiggøres og samtidig at skabe klarhed om den ansattes udviklingsforløb. Samtalen foregår med skolens ledelse og er af ca. 1 times varighed.

Tidsmæssigt placeres de i januar / februar. Tidspunktet for samtalen aftales senest en uge før, så begge parter har mulighed for at forberede sig. Det er den ansatte der sætter dagsordenen for samtalen. Ved slutningen af mødet opstilles en fremadrettet plan for den enkelte medarbejder og evt. aftaler nedskrives i fællesskab.

Det psykiske arbejdsmiljø evalueres af skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant hver 3. år med udgangspunkt i en tilfredshedsundersøgelse som foretages via en spørgeskemaundersøgelse udformet af AMI (arbejdsmiljøinstituttet).

Resultatet gennemgås på et pædagogisk møde og centrale fokuspunkter udvælges til videre bearbejdning og der udarbejdes en plan for det videre arbejde.

Hvert team evaluerer løbende samarbejdet i teamet. Ved årets afslutning udarbejder hvert team en grundigere skriftlig evaluering om teamets arbejde, hvor der gøres status over årets arbejde, og der opstilles fokuspunkter for det kommende års arbejde.

Fokusområderne kan være knyttet til de enkelte klasser og valg hold eller til hele afdelingen og vil ofte være centreret omkring faglige, sociale eller personlige aspekter.

Evalueringerne for de enkelte teams fremlægges til et pædagogisk møde, hvor der sker en generel drøftelse af årets arbejde i de respektive teams, og hvor det samlede pædagogiske personale diskuterer de opstillede mål for det kommende skoleår.

Ud over de af afdelingerne opstillede fokusområder vil der hvert år være et overordnet fokusområde for hele skolen, som eksempelvis inklusion, læringsparathed, klasserumsledelse, konflikthåndtering mv. Dette evalueres ligestillet med afdelingernes fokusmål.

Ved den tilsynsførendes indberetning til ministeriet evalueres det om skolens undervisning svarer til den undervisning, der foregår i folkeskolen. Beretningen fremlægges desuden på generalforsamlingen.

Der skal føres tilsyn med alle frie grundskoler, og på vores skole er der mange tilsynsførende. Således er det primært forældrene, bestyrelsen og skolens ledelse der dagligt fører tilsyn med undervisningens kvalitet. Ud over det er der en forældrevalgt ekstern tilsynsførende som besøger skolen ved forskellige lejligheder.

Den eksterne tilsynsførende skal bl.a. føre tilsyn med følgende områder:

• Tilsyn med om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
• Vurdering af undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet.
• Drøftelse af indholdet af undervisningsplaner med leder og lærer.

Under besøgene taler den tilsynsførende med lærerne og skolens ledelse, hvor hun bliver grundigt orienteret om det daglige arbejde på skolen.

Efter besøgene udfærdiges en beretning/orientering om tilsynet. Den nyeste rapport kan downloades med et klik på knappen her nedenfor.

Ledelsen har vurderet, at vi på Humlebæk lille Skole - ud fra de evalueringsprocedurer, der står beskrevet detaljeret foroven samt ud fra de opnåede resultater ved FSA 2022 og gennem vores undervisning, lever op til Folkeskolens krav og målsætning.

Dette ses også af tilsynsførendes aktuelle tilsynsrapport, der er tilgængelig på hjemmesiden.

På Humlebæk lille Skole vil vi i skoleåret 2022/2023 samt 2023/2024 lave et systematisk arbejde for at videreudvikle vores evalueringskultur. Vi vil sammen med personalegruppen identificere udviklingsområder i skolens didaktiske praksis, som vi årligt vil have ekstra fokus på at evaluere og udvikle.

I skoleåret 2022/2023 har skolen valgt at have et øget fokus på at styrke og udvikle elevernes matematiske kompetencer. Desuden har skolen valgt at fokusere på en mere modulopbygget læseundervisning i indskolingen, så den fremover i højere grad fremmer elevernes muligheder for fordybelse samt en højere grad af differentiering i forhold til elevernes nærmeste udviklingszone. Dette arbejde og fokus fortsætter ind i skoleåret 2023/2024.

Udviklingen af evalueringskulturen samt resultatet af arbejdet med de to ovennævnte fagspecifikke fokusområder vil vi evaluere i marts 2024.